Ingen mennesker kan leve uden mad og drikke. Det giver mulighed for massere af forretningseventyr i fødevarebranchen. Forretningseventyr og miljøbevidsthed hænger bare ikke altid sammen. Ligesom med kul- og olieindustrien er landbruget og fødevaresystemet, som vi kender det, ikke foreneligt med en bæredygtig fremtid. I Danmark forårsager dyrkningen af jorden en række problemer, som absolut må adresseres i de kommende forhandlinger om omstilling af dansk landbrug og fødevaresystem i overensstemmelse med DKs klimaplan. I dette debatindlæg påpeger vi nogle af de mest iøjnefaldende problemer i dansk landbrug og hvilke løsninger der er brug for. Dette opsummeres i DGSBs 8 krav til landbruget som kan læses i infoboksen nedenfor.



Vores værdimæssige udgangspunkt

Enhver debat starter med et standpunkt, og måske du kender vores. Vi er klimaaktivister, og selvfølgelig bærer det her debatindlæg præg af vores brændende passion for en fremtid, hvor presset på økosystemet er nedbragt, ja helt nulstillet. Du har ret I, at du nok i forvejen ved noget om, hvad vi mener - fx at vi mener, at danskerne spiser alt for meget kød - men ved du, hvorfor vi mener det? 

Målet med det her debatindlæg er ikke at overtale dig til at støtte specifikke løsninger på klimakrisen. Nej. Målet er at få dig til at stille spørgsmål såsom, “Hvorfor er æbler i Fakta, som er importeret fra New Zealand, så billige?”, “Hvad er landbrugets klimaaftryk?”, “Er bierne virkelig ved at uddø, og hvad har det med landbruget at gøre?”, “Hvorfor er det et problem, at danske grise spiser soja fra udlandet?”, “Tjener en landmand overhovedet penge?”.


Færre svin og køer

Vi har allesammen hørt debatten om klima og oksekød. Vi kender sikkert alle en vegetar eller veganer, der fremhæver klima som en af årsagerne. Men hvorfor er slagtedyr dårlige for miljøet? Det er de som sådan heller ikke - det er den måde, hvorpå de produceres og det omfang, de produceres i, der er problemet. Mennesker kan dyrke grøntsager, høste dem og spise dem direkte og få den næring, vi har brug for. Det kræver et begrænset areal. Når vi spiser meget kød, skal meget areal opdyrkes som foder til dyr. Det kræver store arealer, mere vand, mere forarbejdning af jord og afgrøder, før de bliver til mad til mennesker. Derfor kræver DGSB en halvering af den animalske produktion inden 2030. Du må gerne spise kød, men du skal betale det, det koster bonden at fremstille bæredygtigt kød. Prisen i vores samfund skal afspejle alt det arbejde, alle de timer og foder, der er i den der gode bøf, som du så godt kan lide. I øjeblikket indeholder prisen ikke de omkostninger, der er forbundet med klimabelastning, biodiversitetstab eller import. Prisen er skæv blandt andet pga. landbrugsstøtten.


Når der sker en kraftig reduktion af opdræt og salg af slagtedyr, vil store arealer blive frigjort fra landbrugsproduktion. Disse arealer er vigtige og skal omlægges til naturarealer for at beskytte og understøtte biodiversiteten i Danmark og samtidig binde kulstof i naturen fx i form af træer. Kravet fra DGSB er 20% omlægning til naturareal inden 2030. Tabet af biodiversitet er en af de største trusler lige nu. Det er ikke muligt at få de arter af dyr, insekter og planter tilbage, som vi allerede har tabt. Derfor har vi brug for kraftig handling nu. Mere og bedre biodiversitet vil komme insekterne, de vilde planter, dyr, vandløb og i sidste ende os mennesker til gode.


Økonomien sejler, og landbruget er strandet

I det første afsnit skrev vi, at “der er gode penge i fødevarebranchen”. Det er en påstand, der kræver nogle kvalificeringer. For det første er det vigtigt at spørge “Hvorfor er der penge i landbruget?”. En af de primære årsager er landbrugsstøtten. Størstedelen af dansk landbrugsstøtte kommer fra EU. (1)
Uden landbrugsstøtten ville de fleste bedrifter i Danmark ikke give overskud. Fx ville dansk svineproduktion uden landbrugsstøtten ikke give det overskud, som det gør i dag. Danske svin lever i dag af importeret soja, som fungerer som proteinkilde i svinefoderet. Danmark har ikke areal nok til at dyrke foder til vores animalske produktion. Importen af soja tæller ikke med i vores klimaregnskab, og landbrugsstøtten gives uanfægtet til storproduktion af svin i Danmark.

Hvis klimaomkostningerne havde en pris, eller hvis landbrugsstøtten var rettet mod klimavenlig produktion, så ville dansk svineproduktion ikke være det eksporteventyr, det omtales som i dag. (2) For hvis landbrugsstøtten omlagdes fra dens nuværende form til at støtte bæredygtige landbrugsformer, så ville import af millioner tons soja og landarealer til dyrefoder ikke være profitable.


Landbruget i Danmark har i mange år været dybt forgældet. I 2020 har landbruget en gæld på lige over 300 mia. kr. i Nationalbanken. (3) Mange privatejede landbrug er så forgældede, at det er svært for nye landmænd at blive selvejende, fordi de ved køb af en gård medkøber en stor gæld, som gør det stort set umuligt at rette op på økonomien og opnå et reelt levebrød på noget tidspunkt. 


Det nuværende landbrug i Danmark bærer altså præg af dårlig økonomi, stor gæld, svære opstartsvilkår samt en produktion og priser, der formes af landbrugsstøtten. Uden landbrugsstøtten ville der ikke være penge i planteavl eller svineproduktion i det omfang, som finder sted i Danmark i dag. Hvis landbrugsstøtten omlægges så den støtter naturpleje, biodiversitet, træplantning, insektbeskyttelse, grøntsags- og frugtproduktion eller udtagning af landbrugsjord, så vil det give mening for den enkelte landmand at dyrke afgrøder, som giver mulighed for at modtage disse tilskud. For at muliggøre en reel omlægning for landmændene er der brug for en statslig indsats til at afhjælpe gælden og den dårlige forretningsmodel i landbruget. En statslig jordbrugsfond har til formål at opkøbe den gældsramte danske landbrugsjord for så at sælge jorden til en fast pris til den enkelte landmand, som med en fast aftale kan afbetale og til sidst eje jorden gældfrit.


Spred de grønne fingre 

Det kræver flere grønne fingre i Danmark, især blandt de professionelle, for at omstille det danske landbrug. Under og efter de to store Verdenskrige var graden af selvforsyning i Danmark meget højere end den er i dag. Der er gennem generationer blevet afprøvet og udviklet en enorm vidensressource, når det kommer til dyrkning af mad til mennesker. Meget af den viden er ikke i brug, eller er gået helt tabt, på grund af ensidige dyrkningsmetoder. Det skal ændres gennem jordbrugsuddannelserne. De skal være grønnere og fuldstændig i overensstemmelse med en bæredygtig fremtid. Landmændene er fagfolkene. De er vores varme hænder i forvaltningen af jorden og vores levegrundlag. Deres uddannelse skal fornyes, og de skal fx have de rette redskaber til at beskytte vandmiljøet. De danske jordbrugere skal spille en aktiv rolle i miljøbeskyttelse som fagfolk. De skal have frihed og ansvar, og vi skal kunne have tillid til deres kompetencer inden for bæredygtighed.


Smørhulsironien

Ironien er stor, når jeg finder æbler fra New Zealand i de danske supermarkeder. Noget er jo tydeligvis galt, når det er rentabelt at importere noget så basalt som æbler fra den modsatte side af kloden. Det er uhørt, at Danmark fører en politik, der muliggør sådan en virkelighed. Det skal stoppe. I de forestående landbrugsforhandlinger må regeringen adressere de problemer, som er påpeget her i indlægget. Det er overproduktion af animalske fødevarer, tab af biodiversitet, forurening af vandmiljø, et forgældet og forpint landbrugserhverv, kunstig prisdannelse og en ugunstig og ligefrem dum landbrugsstøtte.


DGSB fremlægger sine 8 krav til landbrugsdebatten. Hold øje med politikerne. Hjælp os med at skabe opmærksomhed om de vigtige forhandlinger ved at følge os, dele vores indlæg og deltage i vores aktioner.


De 8 krav:

  1. halvering af animalsk produktion inden 2030
  2. 20% af landbrugsjorden skal omlægges til naturareal inden 2030
  3. ny grøn og retfærdig landbrugsstøtte
  4. bankerne skal tage ansvar for landbrugets gæld
  5. opret statslig jordbrugsfond
  6. flere små landbrug med fokus på regenerativ dyrkning
  7. grønnere jordbrugsuddannelser
  8. bedre beskyttelse af vandmiljøet

(1) https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-03-11-stoetten-fra-eu-er-fortsat-vigtig-for-danske-landbrug
(2) https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/markedsfokus/dansk-svineeksport-til-kina-steg-med-127-procent.aspx
(3) https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/finansiering/landbrugets-gaeld-mindre-rentefoelsom.aspx

Indholdet i blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Skribenten har ansvar for at fakta-tjekke.