Synes du også det er svært at følge nyhederne om noget så uoverskueligt stort som klimakrisen? Her er en guide til hvordan du kan gøre det alligevel. 



Klimakrisen vedrører hele kloden og alle der bebor den. Det er derfor ikke muligt at følge med i alt den klimarelaterede information der bliver produceret. I dette indlæg har jeg samlet en LANG liste af nyhedssider som jeg synes formidler klimakrisen på nuanceret og interessant vis

   Først vil jeg dykke lidt ned i de journalistiske udfordringer og vilkår for at bedrive klimajournalistik. Jeg vil undersøge hvordan og hvornår det er godt at være skeptisk, samt hvordan du aktivt kan søge en bredere repræsentation af perspektiver i din nyhedsstrøm.

Klimajournalistikkens vilkår

Journalistiske medier omtales ofte som ‘magtens vagthund’ eller ‘den fjerde statsmagt’. Når det kommer til dækningen af klimakrisen, er der desværre mange medier der ikke lever op til titlen. Problemet er både hvorvidt medier overhovedet bringer klimanyheder, og hvordan de formidler dem de bringer. 


I Danmark er det medier som videnskab.dk, Zetland og særligt Information, med journalist Jørgen Steen Nielsen i spidsen, der er gået forrest i arbejdet med dansk klimaformidling. 


Det halter dog stadig. Det mener journalist Cathrine Marie Nørgaard, som har skrevet speciale om klimajournalistik. Hun skrev tidligere i år at “[f]or danske nyhedsmedier handler det bare om at komme i gang med at gøre klima og miljø til en prioritet. Det kan kun gå for langsomt.” Når det kommer til de journalister som formidler klimanyheder, mener Nørgaard at det største problem er deres “manglende evne til at anlægge et langsigtet og konstruktivt perspektiv” og formidle “den kompleksitet og usikkerhed, der hænger sammen med eksempelvis klimaforandringer, hvilket ellers kan være afgørende i forhold til at mindske forvirring hos læserne.” 

   Et andet problem er medier som giver uproportionalt meget taletid til klimaskeptikere, eller lader pseudovidenskabelige argumenter, eller argumenter funderet på forældet data, stå uimodsagt.


For at formidle klimakrisens kompleksitet på en frugtbar måde, foreslår Nørgaard at medierne skal sætte problemer, udtalelser og kompleksitet i kontekst ved “at anlægge et langsigtet perspektiv på udfordringerne.” Det kan gøres ved ikke at adskille klima og miljø fra andet stof, samt at sætte “almindelige mennesker og dem, det går ud over” i fokus. Det er også vigtigt at fokusere på løsningsorienteret og konstruktiv journalistik. Nørgaard skriver: “God klimajournalistik handler om, at man opmuntrer borgerne og støtter dem, blandt andet ved at fortælle lokale historier om folk, der arbejder på at finde løsninger.” Nørgaard mener at det er vigtigt at journalisterne får mulighed for at fordybe sig i emnet for at opbygge den nødvendige viden. God og nuanceret journalistik kan være med til at styrke tilliden til mediet.

   Nørgaard foreslår at øge samarbejdet på tværs af nyhedsmedier, ved f.eks. at melde sig ind i projektet Covering Climate Now (CCN). CCN arbejder sammen med nyhedsstationer for at højne nyhedskvaliteten og gøre klimaperspektivet til en central del af hverdagen på redaktioner verden over. Derudover er det også en artikeldelingsplatform, hvor medlemmer kan få lov til at bringe hinandens klimaartikler.


Som klimapolitisk aktør er det vigtigt at holde sig disse ting for øje. Vi skal kunne udfordre journalister på deres vinkling og forståelse af de problematikker der knytter sig til klimakrisen, og kritisere dem der ikke dækker den.


Det er samtidig vigtigt at forstå at de fleste medier er økonomisk afhængige af kliks. En personfikseret og sensationalistisk medieverden af breaking news er altså (til en vis grad) en økonomisk nødvendighed i dag, idet det er de historier som tiltrækker sig vores opmærksomhed. En del af klimakampen må derfor også være at insistere på at give journalistikken bedre vilkår, så vi kan få gode og gennemarbejdede analyser, og det ikke kun er de få, der kan betale for et dyrt abonnement, som kan få adgang til vigtig viden.

#BrownUpYourFeed

Det er flere gange blevet påpeget at de klimaaktivister som får taletid i den globale politiske debat oftest er hvide og/eller vestlige, og at ikke-vestlige, racialiserede, BIPoc eller folk med en anden hudfarve end hvid (i mangel af bedre begreber) er stærkt underrepræsenterede. Med andre ord lyttes der ikke meget til stemmer fra de områder af kloden, der bliver ramt hårdest af klimaforandringer.

   Syd- og Østasien, området omkring Sahara, Nordafrika, den Arabiske Halvø og Mellemøsten (artiklens betegnelser) er de områder hvor flest mennesker i 2015 levede med tørke. Derudover er Asien og Afrika de regioner hvor IPCC mener at flest mennesker i fremtiden vil være udsatte pga. ørkenspredning.

   Uligheden kan også ses internt i lande som f.eks. i USA hvor en langt større del af ikke-hvide mennesker (artiklens formulering) bor i områder af store byer som bliver udsat for en ‘hede-ø-effekt’, end hvide, altså hvor gennemsnitstemperaturen i området er højere end den omkringliggende del af byen. Lignende raciale uligheder findes også i USA når det kommer til luft- og vandforurening.


Den US-amerikanske kunstner og internetakademiker Mandy Harris Williams fandt i 2018 på hashtagget #BrownUpYourFeed, for at skabe modvægt til sociale mediers algoritmiske bias til fordel for hvide mennesker. 

   Ønsker du at bidrage til at gøre den danske klimabevægelses analyser mere intersektionelle og inkluderende, er det en god idé at arbejde aktivt for at #BrownUpYourFeed og diversificere de perspektiver der er repræsenteret i dine egne nyhedskilder. Som Jessica Petersen, aktivist i Sammen mod Racisme, skriver i en kronik i Information: ”Vi må huske, at klimaretfærdighed også betyder social og racial retfærdighed, og vi bliver nødt til at spørge os selv om, hvilke stemmer vi inkluderer i vores organisationer, og hvordan vi inkluderer dem i kampen. Det skal ikke være sådan at dem der påvirkes mest, lyttes mindst til.”

Follow the money

Et af de mest sete engelsksprogede ikke-vestlige medier, er Al Jazeera English. Under det såkaldte ‘arabiske forår’ gav Al Jazeeras lokalt forankrede journalistik de vestlige medier baghjul. CNN og BBC havde langt færre journalister i området og kom ikke i nærheden af at have det lokale netværk og den ekspertise som Al Jazeera kunne tilbyde seerne. 

   Al Jazeera er delvist finansieret af Qatars monarkiske regering, men nyder, i modsætning til andre store medier i regionen, en høj grad af pressefrihed. Al Jazeera har derfor kunnet kritisere regionens magthavere i bedste sendetid. Det har ført til at lukningen af Al Jazeera ofte bliver fremsat som et krav fra andre af regionens ledere, og at Al Jazeera er blevet en politisk løftestang i Qatars udenrigspolitik.

   Dækningen af klimakrisen rammer dog Al Jazeera på et ømt punkt; Qatar. Al Jazeeras troværdighed er blevet draget i tvivl når det handler om dækningen af Qatar. Qatars adgang til olie- og naturgasressourcer har gjort det til et af de rigeste lande i verden. Kombinationen af oliepenge og den qatarske regerings sjældne, men dog eksisterende, indgriben i Al Jazeeras dækning betyder at man må forholde sig skeptisk overfor Al Jazeeras dækning af klimakrisen. Mediet er derfor ikke på listen, selvom der som sagt er mange andre gode grunde til at få nyheder fra Al Jazeera.


Al Jazeera er blot et eksempel på at det gode og det dårlige kan trives side om side. Det er altid en god idé at undersøge hvem der sponsorerer de nyheder du læser, eller modsat, at undersøge hvem mediet ikke ønsker at modtage penge fra. The Guardian er et godt eksempel på det sidste. De er en af de første medieorganisationer som har annonceret at de ikke længere vil modtage donationer fra olie- og gasfirmaer.

Ulighed og pressefrihed

Når min liste, til trods for mine ambitioner om at lytte mere til ikke-vestlige og racialiserede stemmer, stadigvæk er domineret af vestlige medier, har det, udover mine manglende sproglige kompetencer, flere andre årsager. Vestlige lande er stærkt repræsenteret blandt lande med den største grad af pressefrihed på globalt plan. Ifølge Reporters Without Boarders Pressefrihedsindex rangerer Danmark som den fjerdehøjeste i verden når det kommer til pressefrihed. Nordiske lande dominerer i top 5, og vestlige og sydafrikanske lande dominerer den bedste og næstbedste kategori (USA er på en 44.-plads). 

   Namibia er det afrikanske land med den højeste grad af pressefrihed (24.), og Sydafrika ligger også højt på listen (32.). Ifølge en undersøgelse fra Afro Barometer i 2016/2018 er Namibia og Sydafrika også blandt de afrikanske lande hvor mindre end hver femte er ‘climate change literate’. Det indbefatter at have hørt om klimaforandringer, at forstå at de har negative konsekvenser, og at anerkende at årsagerne er enten helt eller delvist menneskelig aktivitet. Medierne fra de to lande kan altså anses som troværdige, men til gengæld er der ikke stor interesse for eller dækning af klimakrisen. (Se evt. internetmediet Politically Aweh fortælle om problemet i en Sydafrikansk kontekst.)

   Uganda og Malawi er, i modsætning til Namibia og Sydafrika, de to lande hvor flest svarede at klimaforandringer har ført til en forværrelse. De er også blandt de mest ‘climate literate’ lande og dem hvor flest svarede ja til at klimaforandringer skal stoppes. Samtidig vurderes Uganda og Malawi’s pressefrihed meget lavt, på hhv. 125.- og 62.-pladsen. Medier fra de to lande kan altså ikke anses som troværdige, samtidig med at befolkningen iflg. Afrobarometer interesserer sig og har en forståelse for klimaforandringer. Sådanne omstændigheder har jeg måttet tage med i undersøgelsen af relevante medier.


Nyhedslisten

Her er en liste over forskellige web-baserede nyhedssider hvor du kan få dine klimanyheder. Den indeholder klassisk skreven journalistik, TV/video, podcasts og hjemmesider med gode visualiseringer og statistikker. Kilderne er i forskellige i sværheds-/nørdegrad. Jeg har valgt at fremhæve sider som har formidlingen af klimakrisen højt på den journalistiske dagsorden. De ‘andre nævneværdige’ kilder er ofte sider der bringer mere lokalt forankret journalistik, hvorfor de har en større forståelse for det sted de rapporterer fra end dækningen i de internationale medier, og i den grad er værd at tjekke ud! Til gengæld bliver medierne i denne kategori typisk enten ikke opdateret så ofte, eller har ikke klima som sit centrale fokus.


Guiden her er inspireret af de svar DGSB’ere har givet på Bloggens spørgeskema om deres klimanyhedsvaner. Listens indhold er (næsten) begrænset til dansk- og engelsksprogede medier.

Sådan følger du med

Infomedia

Hvis du er tilknyttet en uddannelsesinstitution, kan du undersøge om du kan få adgang til Infomedia. Her kan du få adgang til et stort arkiv af artikler fra både lokale og landsdækkende danske medier. 


RSS feed reader

I en RSS feed reader app kan du abonnere på de forskellige tidsskrifter, blogs etc. hvis opdateringer du gerne vil have, og så få det hele serveret på et sted. RSS, eller Really Simple Syndication, er en ‘gammel’ måde at samle opdateringer fra forskellige hjemmesider i et feed, i stedet for at skulle tjekke op på alle de forskellige hjemmesider hver for sig. Du kan downloade en såkaldt RSS feed reader til din smartphone - f.eks. appen Feedly. 


Twitter

Følg medier, forskere, polikere, aktivister, virksomheder og relevante hash-tags på twitter, så kan du nemt få linkadgang til spændende og aktuelle artikler og 140-tegnsanalyser af dem.

Nyhedssider

TheGuardian.com’s ‘Environment’ sektion (engelsk)

TheGuardian.com er de britiskejede aviser The Observer og The Guardian’s internationale og uafhængige onlineplatform. I deres ‘Environment’-sektion, finder man internationale miljø- og klimanyheder, formidling af forskning, debat, analyser og ideer. TheGuardian.com ønsker at udvikle ideer “that help improve the world, not just critique it” og “diversify, to have richer reporting from a representative newsroom”. To vigtige værdier, når man dækker klima. 

  TheGuardian.com arbejder under sloganet “Available for everyone, funded by readers”. De ejes af Guardian Media Group og støttes økonomisk gennem læserdonationer og “filantropiske donationer gennem partnerskaber med en række organisationer der støtter og deler” deres værdier. Alt sponsoreret indhold er tydeligt markeret.

Informations klimasektion

Information er en af de danske landsdækkende aviser der har mest fokus på klimakrisen. I Informations klimasektion formidles der forskning, men den har også et særligt fokus på sociale, økonomiske og politiske aspekter af klimakrisen, både i Danmark og globalt.

   Mange artikler er frit tilgængelige, men man skal tegne et abonnement for at tilgå alt indhold.

Carbon Brief (engelsk)

Carbon Brief er en nyhedsside med base i Storbritannien, som skriver om klima- og energipolitiske nyheder og ny klimarelevant forskning. De specialiserer sig i overskuelige grafikker og data-drevne artikler i både de forskningsmæssige og de politiske nyheder. De udgiver også en ugentlig opsummering, som du kan få tilsendt på mail. Flere af de faste redaktører og journalister har videregående naturvidenskabelige uddannelser bag sig, og flere gæsteredaktører arbejder som forskere.

The Third Pole (engelsk)

Verdens tredjestørste iskappe, efter Arktis og Antarktis, findes i Centralasien. Området omtales ofte som ‘den tredje pol’ og indeholder bl.a. bjergkæderne Hindu Kush og Himalaya, samt det Tibetanske Plateau. Omkring 1,6 milliarder mennesker er direkte afhængige af nogle af de 10 store flodsystemer som har deres udspring her, bl.a. Ganges og Brahmaputra. Stigningen i den globale gennemsnitstemperatur har tydeligt vist sine konsekvenser her. Iflg. IPCC er der observeret en stigning i oversvømmelser, jordskred, laviner, samt en negativ påvirkning på turisme, landbrug og infrastruktur.

   Mediet The Third Pole ønsker gennem deres artikler at involvere eksperter og beslutningstagere, og at præsentere lokale perspektiver, fra beboerne ved foden af bjergene. Deres arbejde støttes af Storbritanniens Foreign, Commonwealth & Development Office, samt organisationen Earth Journalism Network, som støtter miljøjournalistik i udviklingslande.

Altinget’s relevante nichemedier

Netmediet Altinget er måske det bedste sted på nettet, hvis man vil følge med i dagligdagen på Christiansborg. Det skyldes bl.a. Altingets brug af robotter (ligesom på DGSB’s discord), hvormed du altid har adgang til de nyeste spørgsmål og svar fra spørgetimerne. Derudover har Altinget et stort antal såkaldte ‘nichemedier’ med emner som Energi og Klima, Fødevarer, Udvikling, Miljø, Forsyning og Arktis.

   Altinget beskriver sig selv som et “privat public service” medie, som primært henvender sig til professionelle læsere. Altingets økonomiske model er baseret på betalende abonnenter, samt annoncer. Alle annoncer er tydeligt markeret. De har et gratis nyhedsbrev, hvor du gratis modtager politiske opdateringer to gange dagligt.

InsideClimate News (engelsk)

InsideClimate News er et meget anerkendt New York (USA) baseret medie. Som navnet indikerer, specialiserer de sig i at dække klimarelaterede nyheder, særligt videnskab, politik, retfærdighed, fossilt brændsel og grøn energi. Journalister ved InsideClimate News er bl.a. blevet anerkendt ved at være finalist til Pulitzer prisen i 2016, for deres artikelserie ‘Exxon - The Road Not Taken’, der afdækkede oliefirmaet ExxonMobil’s årelange misinformationskampagne om klimakrisen.

   InsideClimate News er et non-profit medie, som får dækket deres omkostninger gennem donationer fra privatpersoner og ikke-partipolitiske organisationer. Iflg. deres hjemmeside har donorer ingen adgang til reduktionsprocesser, hverken før eller efter udgivelser.

Zetland

Det netbaserede ‘hybrid’-medie Zetland er blandt mange DGSB’eres favorit, når det handler om klimanyheder. Som Zetland-abonnent får du adgang til et nyhedsoverblik, samt analyserende artikler i et længere format. Derudover kan du ved de fleste artikler høre en lydfil hvor forfatteren læser artiklen højt - en populær Zetland-specialitet. Zetland har udtrykt ønske om at blive CO2-neutral. 

   Du skal have et abonnement for at få adgang til Zetland.

Klimamonitor

Klimamonitor er en nyhedsplatform der formidler debat, inspiration og nyheder om klima. De er “et uafhængigt, digitalt nyhedsmedie, der henvender sig til alle, som er optaget af, hvordan vi skal realisere den grønne omstilling”. Klimamonitor er særligt interesserede i at hjælpe virksomheder, kommuner og organisationer med at besvare spørgsmålet “Hvordan skal vi i Danmark gennemføre den grønne omstilling i praksis?”. De ejes af Monitormedier som ejes af Politiken.

   Du kan tilgå nogle artikler gratis, men skal ellers tegne et abonnement.

Andre nævneværdige: 

TV

Det kan være rart at få sat nogle ansigter på engang imellem. Her er nogle som gør det godt.

Democracy Now! (engelsk)

Det uafhængige US-amerikanske medie Democracy Now! (DN) har i 25 år formidlet globale nyheder særligt henvendt til aktivister og andre politiske aktører. DN udgiver et dagligt en-times nyhedsprogram mandag-fredag der starter ud med et kvarters speedy nyhedsoverblik, og derefter længere interviews med relevante forskere, politikere, aktivister, journalister etc. Klimakrisen er et af deres ‘hot topics’, DN var blandt de første medier der dækkede COP dybdegående, med bl.a. en daglig times live sending i to uger fra Bellacenteret under COP 15 i 2009 (kan findes i deres arkiv).

   Alt deres indhold ligger frit tilgængeligt på deres hjemmeside. Du kan også se deres daglige nyhedstime på youtube. DN lever af donationer - doner nogle dollars hvis du er glad for deres indhold og har mulighed for det.

Folketings-TV

Hvis du gerne vil vide hvilket vidensgrundlag danske politikere bygger deres beslutninger på, hvad de ved og ikke ved, kan vi anbefale at finde et samråd eller en høring om emnet i det relevante udvalg. Du kan f.eks. høre udenrigsminister Jeppe Kofods svar, da han blev kaldt i samråd i Europaudvalget af Søren Søndergaards (EL) om EU-MERCOSUR handelsaftalen d. 4/3 2021, eller høre klimaminister Dan Jørgensen svare på spørgsmål om gasledningen til Nordic Sugar sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster d. 11/3 2021 i Klima- energi- og forsyningsudvalget.

Europaparlamentets TV

Ligesom Folketinget sender EU-parlamentet også alle sine debatter live. Her kan du f.eks. se debatter om handelsaftalen mellem Mercosur og EU eller om EUs ‘new green deal’. Fordi det er EU, foregår debatter selvfølgelig på alle medlemslandenes sprog. Der er derfor altid muligt at vælge f.eks. ‘Dansk’, hvorefter du vil høre simultanoversætterne oversætte debatten. Det betyder også at alle taler en lidt langsommere end f.eks. i Folketingssalen, men der er mulighed for at  skrue op for afspilningstempoet.

Andre nævneværdige:

Podcasts

Der findes mange spændende og dybdegående klimapodcasts derude, hvor du kan høre nuancerede samtaler imens du f.eks. sidder i toget eller lægger tøj sammen. Pro-tip: Hvis det går lidt for langsomt, kan du i de fleste podcasts-apps sætte afspilningtempoet op.

Den grønne frekvens - af DGSB

Du skal selvfølgelig høre DGSB’s egen podcast! Den grønne frekvens “giver luft til afmagten, sorgen og kampgejsten”. Podcasten undersøger argumenter og løsninger fra forskellige dele af det politiske spektrum, taler med forskere og professionelle om svære emner som biodiversitet og byggebranchen, og har løbende refleksioner over DGSB’s egen aktivistiske praksis. Lyt med og vær med!

How to save a Planet - Alex Blumberg og Dr. Ayana Elizabeth Johnson (engelsk)

“Does climate change freak you out? Want to know what we, collectively, can do about it? Us too.” Sådan præsenterer de to US-amerikanere, journalist Alex Blumberg og marinebiolog og policy-ekspert Dr. Ayana Elizabeth Johnson, denne podcast. Her kan du høre deres vurdering af Bidens ‘Skinny Green New Deal’, hvad klimaaktivister kan lære af Black Lives Matter og analyser af mulige klimastrategier og teknologier. 

Climate Fringe COP26 - Manish Joshi, Tami Pein, Kat Jones/Climate Fringe COP26 (engelsk)

 Det næste FN Conference of Parties (COP) afholdes dette år i November i Skotland. Gruppen Stop Climate Chaos Scotland har sat sig for at samle aktivister, NGO’er, fagforeninger og andre civilsamfundsrepræsentanter på den fælles platform ‘Climate Fringe’. I deres podcast kan du bl.a. høre hvordan Klima Aktion Malaysia arbejder på at inkludere aktivister fra internetfattige dele af landet, hvordan 100 repræsentanter fra oprindelige folk i bl.a. Patagonia planlægger og koordinerer deres aktivisme og rejse til COP26, samt hvordan intersektionelle miljøaktivister arbejder med at klargøre sammenhængen mellem klimakrisen og oplevede naturkatastrofer hos minoriserede grupper i Skotland.

Just Us and the Climate - af South Africa’s Climate Justice Coalition (engelsk)

The Climate Justice Coalition er en koalition af Sydafrikanske fagforeninger, græsrodsorganisationer og community-baserede organisationer som f.eks. 350 Africa, Mining Affected Communities United In Action, XR South Africa og Global Catholic Climate Movement. De beskriver podcasten sådan her: “we bring climate change back down to earth and show how it’s not only a crisis, but an opportunity to build a better, more just world”. Her kan du høre om luftforurening, hvordan kontinentets største forurener Eskom vil omlægge til grøn energi, samt sammenhængen mellem mangel på naturressourcer og konflikter. De har en intersektionel tilgang, som f.eks. kan ses når de undersøger intersektionen mellem køn og klimaforandringer. Podcasten fokuserer særligt på Sydafrika og den sydlige del af Afrika.

The Sustainability Agenda - Fergal Byrne, Liz Aderhold (engelsk)

Denne podcast indeholder længere samtaler med “leading sustainability thinkers”. Det inkluderer både aktivister, forskere, erhvervsledere etc. som bl.a. den kendte US-amerikanske politiske teoretiker Wendy Brown, nederlandske historiker Rutger Bergman og indiske aktivist Medha Patkar. Det handler om de store politiske spørgsmål, analyser og strategier. Der er en klar overvægt af hvide mandlige professorer og CEO’er, men de siger heldigvis mest nogle spændende ting.

Africa Climate Conversations - Sophie Mbugua (engelsk)

Nairobi-baserede miljø- og klimajournalist og fotograf Sophie Mbugua, guider dig hver torsdag gennem de muligheder og udfordringer klimakrisen og klimapolitik skaber for forskellige afrikanske lande. Mbugua taler med forskere og embedspersoner om bl.a restaureringen af tørkeområder, omstilling til grøn energi og genoprettelse af skove på det afrikanske kontinent.

Got Science? - Union of Concerned Scientists (engelsk, spansk)

I denne podcast kan du høre om klimavidenskab og videnskabspolitik fra forskerperspektiv. Union of Concerned Scientists (UCS) er et aktivistisk USA-baseret forskerfællesskab. Organisationen har eksisteret siden 1969, hvor den blev startet af studerende og forskere ved MIT. De arbejder særligt for at sikre uafhængig og offentlig tilgængelig videnskab, et robust og gennemsigtigt demokrati, samt at skabe klimaløsninger der mindsker økonomisk og racialiseringsbaseret ulighed. Som de skriver. “There are far too many examples in US history when racism—intentional or not—clouded scientific judgment and actively harmed people of color.” UCS arbejder aktivt imod atomkraft.


Andre nævneværdige podcasts:

Andet

Pressemeddelelser fra ministerier

På alle de forskellige ministeriers hjemmesider, kan du tilmelde dig at få pressemeddelelser sendt direkte til din mailindbakke. Du kan f.eks. tilmelde dig pressemeddelelser (og nyhedsbrev) fra Dan Jørgensens Klima-, Energi- og Forsyningsministerium her.

Klimaatlas

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) står bag dataplatformen Klimaatlaset. Her er det muligt at se DMI’s projektioner for Danmarks fremtid. Det er f.eks. muligt at se i hvilke områder af Danmark DMI tror der vil være særlig risiko for oversvømmelser ved stormflod eller skybrud. Man kan også se projektioner for temperatur, nedbør og havniveau, alt sammen på nationalt, kommunalt og lokalt niveau. Atlasset kan f.eks. bruges i kommunernes arbejde med lokal klimatilpasning.

Climate Action Tracker (engelsk)

Climate Action Tracker (CAT) analyserer effekten af de klimapolitikker, eller Nationally Determined Contributions (NDC), som underskriverne af Parisaftalen har forpligtet sig på at lave, samt om de lever op til Parisaftalen. På hjemmesiden kan man se analyser af forskellige landes NCCs og visualiseringer af den globale klimapolitiske situation.

   CAT er et samarbejde mellem Climate Analytics og New Climate Institute. Det er en uafhængig institution, som er finansieret af forskellige fonde, bl.a. The European Climate Foundation og det tyske miljøministerium.

Earth Negotiations Bulletin (engelsk)

Earth Negotiations Bulletin (ENB) er en uafhængig institution som følger den politiske udvikling i FN’s forhandlinger om udvikling og miljø. De rapporterer fra forhandlinger i hele verden. På siden kan du både finde møder ved at søge efter emner som f.eks. klimaforandringer, forhandlinger, f.eks. IPCC, eller deltagende organisationer, som f.eks. The African Union. EMB er lavet af International Institute for Sustainable Development.

CAIT Climate Data Explorer og ClimateWatch (engelsk)

CAIT Climate Data Explorer (CDE) er en dataplatform, med fokus på klimarelateret information på globalt og nationalt plan. De har også dataset om relaterede socio-økonomiske områder. På siden kan man bl.a. se visualiseringer af drivhusgasudledningen i et historisk perspektiv. Her kan man både vælge lande, hele verden og forskellige politiske grupperinger som f.eks. BRICS eller EU. Man kan også se datavisualiseringer af udledningen fra bestemte sektorer, som f.eks. landbruget. Der er, ligesom på Climate Action Tracker, også her en NDC tracker.

   Deres data er hentet fra forskellige kilder, heriblandt UNFCCC. CDE er i gang med at flytte nogle af deres funktioner over på side ClimateWatch. Begge platforme er lavet af World Resource Institute.


Andre nævneværdige:

Indholdet i blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Skribenten har ansvar for at fakta-tjekke.